For pårørende
Læs om vores forventninger til pårørende, kontakt mellem pårørende og personale, og hvordan du kan følge med i vores aktiviteter.
Forventninger til pårørende
Inden indflytning
Vi vil gerne have, at du hjælper beboeren med:
- at få underskrevet og sendt lejekontrakten
- at søge om boligstøtte og evt. indskudslån
- at betale indskud og den første måneds husleje
- at bestille en flyttebil eller lignende
- at bestille TV-pakke, flytning af telefonnummer, internet og forsikringer
- at melde flytning.
Under indflytning
Vi vil gerne have, at du hjælper beboeren på plads i boligen, herunder:
- sætter møbler på plads
- hænger billeder, gardiner og lamper op
- lægger personlige ejendele på plads
- hjælper med at indrette boligen.
Efter indflytning
Vi vil gerne have, at du hjælper med praktiske opgaver, f.eks.:
- indkøb
- at hjælpe med at administrere beboerens økonomi
- at følge beboeren til læge, undersøgelser på sygehuset, tandlæge og lignende.
Kontakt til personalet
Beboeren har en primær kontaktperson. Hvis kontaktpersonen ikke er på arbejde, kan du i stedet henvende dig til centerlederen.
Du bestemmer selv, om kontakten skal foregå via telefon, mail, en kontaktbog eller personligt fremmøde.
Følg med i aktiviteterne i Svaleparken
På infoskærmen i vores café kan du se nyheder om og kommende aktiviteter i Svaleparken.
Bruger-/pårørenderåd
Vi har et bruger-/pårørenderåd, som er med til at drøfte tiltag med betydning for beboernes hverdag.
Læs om rådets opgaver, og hvordan du kan stille op til rådet.