Mad og café
Læs om caféen i Svaleparken, som er åben for alle pensionister i lokalområdet, og dine muligheder for forplejning som beboer i Svaleparken.
Alle pensionister fra lokalområdet er velkomne til at spise og deltage i hyggeligt samvær i caféen i Svaleparken.
Caféen tilbyder god og traditionel mad. Hver dag serveres der en lun ret eller middagsret mellem kl. 11.30 og 13.00. Derudover kan du bl.a. købe smørrebrød, sandwichs og salat.
Det er ikke nødvendigt at forudbestille maden. Du møder blot op og vælger, hvad du har lyst til.
I caféen kan du se en menuplan, som gælder for en uge. Du kan få udleveret menuplanen ved at henvende dig til cafépersonalet.
Du kan bestille specialkost og diætmad i caféen. Vi har en ernæringsspecialist tilknyttet caféen, som kan give dig gode råd om kost og ernæring.
I vores café har vi desuden en infoskærm, hvor du kan se nyheder om og kommende aktiviteter i Svaleparken.
Kontakt og åbningstider
Forplejning til beboere
Forplejning i plejeboligerne
Når du bor i Svaleparken, kan du købe fuld forplejning. I fuld forplejning indgår hovedmåltider og mellemmåltider inkl. drikkevarer, dog uden kapsel- og propvarer.
Prisen for fuld forplejning er 3.940 kr. om måneden. Beløbet trækkes via din pension. Hvis du er væk ved mere end tre på hinanden følgende måltider, får du refunderet det beløb, som døgnprisen udgør.
Du kan få specialkost og diætmad, hvis du f.eks. er småtspisende, har udfordringer med undervægt/overvægt, ønsker livsstilsændringer, har diabetes eller har allergi.
Der serveres varm mad om aftenen i vores boenheder. Som beboer er du med til at bestemme, hvad der skal på menuen.
For mange af vores beboere er samværet omkring måltidet vigtigt, og derfor ønsker de fleste at spise frokost og aftensmad i fællesstuen. Hvis du hellere vil spise alene i din egen bolig, er du naturligvis velkommen til det. Du kan også veksle mellem at spise for dig selv og sammen med andre, hvis du har lyst til det.
Forplejning i ældreboligerne
Hvis du bor i en ældrebolig kan du vælge at købe fuld forplejning, som beskrevet under "Forplejning i plejeboligerne".
Du kan også vælge selv at lave mad, købe mad i caféen eller få leveret mad fra Madservice Kronjylland.
Hvis du skal have leveret mad fra Madservice Kronjylland, skal du dog først visiteres til dette. Kontakt Visitationsenheden for at blive visiteret til madservice.