Tilsyn i Svaleparken

Svaleparken får tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed, Det kommunale tilsyn, Arbejdstilsynet og Fødevarestyrelsen.

Tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med den social- og plejefaglige indsats, herunder om den personlige hjælp, omsorg og pleje, som gives, har den fornødne kvalitet.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører også et sundhedsfagligt tilsyn, hvor den vurderer, om de sundhedsfaglige regler overholdes, f.eks. i forhold til medicinering og journalisering.

Kommunalt tilsyn

Kommunen fører tilsyn med, at opgaverne i Svaleparken løses med den kvalitet (fagligt og økonomisk), som kommunen har besluttet, og at alle får den hjælp, som de har krav på.

Tilsynet omfatter fokusområder, som aftales på forhånd.

Kommunal tilsynsrapport for Svaleparken

Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet tjekker ved uanmeldte besøg, om Svaleparken overholder reglerne i arbejdsmiljøloven, og at arbejdet på ældrecentret kan udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Boligerne i Svaleparken er også omfattet af tilsynet, da de er en del af medarbejdernes arbejdsplads.

Fødevarekontrol

Der skal f.eks. holdes øje med temperaturen ved opvarmning og nedkøling af fødevarer, der skal være tjek på sikring mod skadedyr, og personalets hygiejne skal være i orden.

Randers kommune skal føre egenkontrol, så Fødevarestyrelsen kan tjekke, at der foregår en daglig kontrol.

Svaleparkens smileys fra Fødevarestyrelsen