Faciliteter i Svaleparken

Svaleparken har en nogle dejlige faciliteter, som er med til at skabe hygge på centret.

Mellem plejeboligerne er der en atriumgård i midten, hvor vi er glade for at sludre og nyde den friske luft.

Der er en fællesstue og et fælles gårdmiljø i hver boenhed.

Vi har fælles køkkener, hvor vi laver mad og spiser sammen. Hvis vejret tillader det, bruger vi også gerne vores grillpavillon.

I vores café er der mulighed for hyggeligt samvær med andre beboere og pensionister fra lokalområdet, som kommer og spiser i caféen.

Vi har også en sundhedsklinik og døgngenoptræning.

Svaleparken ligger ved et grønt område med flere naturstier, som er oplagte at gå ture på.

I vores baghave ligger en sø, og på de grønne arealer omkring Svaleparken kan du af og til opleve en andefamilie komme vraltende forbi. I vores have er der også et orangeri og en bålhytte.

Vi har to geder, som du gerne må hjælpe med at passe, hvis du har lyst.