Aktiviteter for beboere

Vores aktiviteter i Svaleparken kan give dig en hverdag med god livskvalitet og socialt samvær.

I Svaleparken prioriterer vi aktiviteter højt. Nogle af vores aktiviteter finder sted ofte, mens andre er årligt tilbagevendende begivenheder.

Aktiviteter, som finder sted ofte, er f.eks. banko, musik, gudstjeneste, fælles gåture, filmaften og fredagscafé.

Vi har et stort netværk af frivillige, som i løbet af året arrangerer bl.a. sommerfest, julefest, påskefrokost, sankthansfest, høstfest og indkøbstur med bus til den lokale brugs.

Hvis du gerne vil ud at røre dig, kan du gå tur på naturstierne i området.

Du kan også komme på oplevelsesture ud af huset, herunder cykelture med rickshawcykler.

Vi har en aftale med TrygFondens Besøgshunde, så vi kan få besøg af firbenede venner.

Nogle af vores aktiviteter er også åbne for borgere, som ikke bor på centret.